top of page

Grunden blev købt i 1962 af KFUM-spejderne Glostrup og Taastrup grupper. Spejdere, forældre og venner af grupperne gik i gang og i 1964 stod hytten klar. Den er opført i gule mursten og har klinkegulve. Gennem årene er hytten udbygget og moderniseret og bliver løbende renoveret og vedligeholdt, så vi kan tilbyde vores gæster en pæn og velfungerende hytte.

I dag ejes hytten af KFUM-spejderne Taastrup gruppe.

Oruphøj ligger ca. 5 km fra Hvalsø i fredelige og naturskønne omgivelser, omkranset af marker og lige op til Bidstrup skovdistrikt, som har mange vandre-, mountainbike-, og ridestier. Der er flere søer i skoven og i den største, som er Avnsø, må der bades i om sommeren.

Oruphøj kan bruges som udgangspunkt for de oplevelser, der findes i Nationalpark Skjoldungernes Land.

Lejrcentret består af en stor lejrgrund med teltpladser, rafter, boldbane, en shelter og bålplads med scene med strømudtag og ca. 250 siddepladser og en 90 m2 stor bålhytte med indbygget shelter med plads til både bålhygge og ca. 15-20 overnattende personer. Alle disse faciliteter er til fri afbenyttelse for lejere af Oruphøj.

Hytten har plads til 33 overnattende personer og har service til 40 personer.

På de 3 terrasser er borde/bænkesæt og på den vestvendte terrasse er en pejs med grillindsats

Hytten indeholder:
  • garderobe med mulighed for tørring af fodtøj

  • et drenge- og et pigetoilet hvert indeholdende 1 toilet, 1 bruseniche og 5 håndvaske

  • et velindrettet køkken med alle hårde hvidevarer

  • en spisestue med bord/stoleplads til 40 personer

  • en opholdsstue

  • 2 sovesale med hhv. 15 køjer og 12 køjer

  • 3 lederrum, det ene med tilhørende toilet og bad

  • projektor, lærred, tavle, DVD afspiller, tv og video, nøgle til skabet med AV-udstyr bestilles hos hytteinspektøren.

På grunden ligger også OLL (Orup-lidt-lavere). Det er en lille patruljehytte med plads til 8 overnattende personer.

Den indeholder:
  • pejsestue

  • køkken med komfur, diverse køkkenudstyr og spiseplads

  • hems med madrasser

  • toilet med mulighed for bad.

 

Begge hytter har Internet og opvarmes med brændeovne og elvarme og har installeret varmepumper.

Ved hærværk vil blive afkrævet erstatning svarende til de ødelagte ting.

Ved manglende rengøring opkræves min. kr. 400,00.

Er der tegnet eller skrevet på væggene koster det kr. 1.000,00.

Værn om bygninger, grund og inventar, behandl det med respekt, som var det jeres eget.

bottom of page